Kafia comes from Kurdistan

Aldrig godt dansk

Kafia på 81 år har siden sin ankomst til Danmark fra Kuwait i 1992 brændende ønsket sig dansk statsborgerskab

Af Yaqoub BouAynaya & Janni Møller Thomsen

Det ønske har lange udsigter for den aldrende kvinde. Hendes familie har alle fået danske statsborgerskaber og har samme rettigheder, som alle andre danskere. Kafia har, som den eneste, ikke. Hun har ikke bestået dansk-testen, svarende til niende klasse niveau, som er et krav for statsborgerskab i Danmark. Hun er analfabet.

Kurder i Kuwait

Kafias oprindelse er kurder, men hun har levet store dele af sin liv i Kuwait. Hendes mand døde i en ung alder af sygdom og efterlod hende alene med tre drenge at opdrage. Kafia arbejdede hårdt med både rengøring og som kogekone på en skole i Kuwait. På trods af de to jobs, var det svært at forsørge familien alene. Golfkrigen gjorde ikke tilværelsen nemmere for den lille familie. De var stadig irakiske statsborgere, og derfor følte de sig ikke længere velkomne i det land, de havde levet så stor en del af deres liv i. Var de vendt tilbage til det nordlige Irak, hvor de kom fra, frygtede Kafia, at de under Saddam Husseins styre ville blive tiltalt og fængslet.

Rejsen mod det nye liv

I 1991 rejste Kafia med hendes tre sønner til Thailand. De blev afvist og søgte efter meget få overvejelser til Danmark. Dengang kendt som et land, der gav alle lige rettigheder, respekterede individet og havde ry for at være Frihedens land. Da de kom til Danmark i 1992 og søgte politisk asyl, forventede man ikke af Kafia, at hun, grundet hendes alder, var i stand til at lære dansk. Der var derfor heller ingen støtte at hente til at lære sproget. Kafia fik i stedet en midlertidig fem års opholdstilladelse i Danmark. Hun har af det danske system modtaget understøttelse og har formået at skabe sig en tålelig tilværelse. Hendes tre drenge er integrerede i det danske samfund og Kafias børnebørn er født i Danmark og lever som alle andre danske børn.

Fremtidsudsigterne

Kafia har snart boet i Danmark i 15 år og er glad for Danmark. Hun fortæller, det er her, hun føler, hun hører til. Hun ønsker at få et dansk pas. Blandt andet vil det give hende en frihed, hun ikke har nu. At rejse og derigennem også nyde de år hun har tilbage sammen med familien. Rent principielt har det sat sig som et nærende ønske. At blive rigtigt dansk. At opnå et ægte tilhørsforhold. Et tilhørsforhold, som hun beskriver som, at være adopteret af Danmark, men som den glemte datter.Kafias opholdstilladelse er blevet permanent. Dansk statsborger bliver hun aldrig.